FORBEHOLD OG PRISER
Kajak Langeland forbeholder sig retten til at ændre priser. Foreningen er momsfritaget, og der er derfor ikke moms i priserne. Vi tager forbehold for tryk- og tastefejl.
INDMELDELSE OG BETALING
Kontingentåret løber fra 1. april til 31. marts.
Medlemskab kan tegnes af personer, der er fyldt 18 år. Ønsker du at blive passivt medlem, så skriv til formanden på formand@kajaklangeland.dk. Kontingentet for passivt medlemskab aftales i hvert enkelt tilfælde.
Ved indmeldelse betaler du fuldt kontingent for det igangværende kontingentår, uanset hvornår på året du melder dig ind.
Herefter opkræves kontingentet én gang om året den 1. april. Har du bådplads, opkræves den samtidig.
Opkrævningen sendes som faktura på e-mail. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Du betaler via linket i fakturaen. Kajak Langeland opbevarer ikke dine kortoplysninger. De opbevares hos betalingsindløseren.
KVITTERING
Du modtager en kvittering på e-mail, når betalingen er gennemført.
MANGLENDE BETALING
Betales fakturaen ikke rettidigt, sender Kajak Langeland en påmindelse. Ved 2. rykker pålægges et rykkergebyr på 100 kr. Betales der fortsat ikke, deaktiveres medlemskabet ved 3. rykker. Medlemskabet kan genaktiveres, når det udestående beløb er betalt.
UDMELDELSE
Du kan melde dig ud ved at anmode om udmeldelse på din profil eller ved at kontakte Kajak Langeland. Udmeldelsen træder i kraft pr. 31. marts. Du modtager ikke flere opkrævninger efter udmeldelsen. Betalt kontingent refunderes ikke, og eventuelle udestående betalinger fra perioden før udmeldelsen skal fortsat betales.
FORTRYDELSESRET
Ved køb af medlemskab via hjemmesiden har du 14 dages fortrydelsesret. Tager du medlemskabet i brug, inden fortrydelsesfristen er udløbet, bortfalder fortrydelsesretten.
REKLAMATIONSRET
Da medlemskab af Kajak Langeland ikke omfatter fysiske produkter, er der ikke reklamationsret efter købeloven. Har du spørgsmål eller er du utilfreds med dit medlemskab, kan du sende en klage til bestyrelsen. Bestyrelsen behandler alle klager, og du vil modtage et svar.
MEDLEMMETS ANSVAR
Kajak Langeland forbeholder sig ret til at spærre medlemmets adgang ved manglende betaling, og hvis medlemmet misligholder klubbens ejendom eller foreningssystemet. Der udbetales ikke kompensation ved en eventuel spærring.