Kajak Langeland blev stiftet i 2009 af en gruppe entusiaster med passion for havkajak. Efter de første år med lånt udstyr har vi i dag fundet vores faste base i egne faciliteter på Havnepladsen 45B i den gamle lystbådehavn i Rudkøbing.
Vi råder over en solid flåde af moderne havkajakker og tilhørende udstyr, så der er både til nybegyndere og de mere øvede roere. Siden 2020 har vi udvidet fællesskabet med SUP, og vi har i dag et godt udvalg af boards og udstyr til formålet.
Vi vægter det sociale samvær højt, men giver også plads til dem, der blot ønsker et godt udgangspunkt for deres træning. Sikkerheden er altid i top – vi er medlem af DGI og følger deres retningslinjer for både sikkerhed og uddannelse.
Havnepladsen 45B, Rudkøbing Havn
Find oversigten over vores udstyr her:
📄 Se kajaklisten her (PDF)